Første gang til ridning?

Første gang til Ridning?

Skal du til din første ridetime inden længe? Så har jeg nogle tips til hvordan at du får en god oplevelse, og masseraf ros fra din ridelærer.

Sæt dig rigtigt op på hesten

Når du starter din første ridetime, er noget af de første du skal, at komme op på hesten. De fleste ridelærere siger at du skal stå op fra venstre side, det er dog både bedst for hesten og sadlen at skifte lidt imellem hvilke sider du stiger op fra. Men vil du have lidt ros fra din ridelærer, er det godt at stige op fra venstre side. Når du så har fået den rigtige fod i stigbøjlen (altid den der er længst væk fra hesten) er det nemmest hvis du tager fat i sadlen med begge hænder, og hiver dig op med hjælp fra den fod som der er i stigbøjlen. Når du sætter dig op, så prøv at gør det så forsigtigt som muligt. Lav ikke et bump i sadlen, da det ikke er særlig rart for hesten og senere hen kan give den en rygskade.

Hold rigtigt i tøjlerne

Når du holder i tøjlerne er det vigtigt at du tager din lillefinger under tøjlen, ligesom din tommelfinger. Du skal bruge tommelfingeren til at holde hårdest om tøjlen. Det forhindre også tøjlerne i at glide. Husk at holde dine hænder lodret, altså med tommelfingeren oppe.

At sparke til hesten

For at få din hest frem, skal du sparke til den. Hvis du aldrig har redet før lyder dette måske lidt voldsomt. Bare rolig, det gør ikke ondt på din hest. Det du gør er at du prikker lidt hårdt til den med hælene. Virker dette ikke, så gør det hårdere, ellers så løft benene lidt ud og spark så ind til den så den kan mærke det. Hvis du har en pisk med, så brug den kun hvis det bliver nødvendigt, altid brug benene først.

Din holdning

Du skal have den rigtige holdning. Det vil sige at du skal have en ret ryg, skuldrene tilbage, brystet frem, albuerne ind til kroppen (ikke strakt arm) og kig ligeud. Du skal også have styr på dine fødder, du skal træde hælene ned mod jorden, og sørge for at de ikke dingler for meget, det kan hjælpe at klemme lidt ind med benene. Hvis du sidder sådan på hesten ser du meget bedre ud når du rider. Det er især vigtigt til stævner.

Letridning

Når du er nået til det tidspunkt hvor at du skal til at trave (når en hest løber, men uden at galopere) skal du starte med at lave letridning. Det gør du ved at rejse dig op i sadlen og sætte dig ned igen i hestens rytme. Du skal også ride i “rigtig diagonal”. Det gør du hvis du rejser dig op når din hests udvendige ben (det ind mod væggen) går frem, og sætter dig ned når det samme ben går tilbage. Hvis du opdager at du rider i “forkert diagonal” kan du hurtigt lave om på det ved at sætte dig ned i sadlen og lave ét bump, hvorefter du laver letridning igen.

Nedsidning

Nedsidning kan være meget svært, især hvis du ikke har redet før. Det kræver at du kender nogenlunde til hestens rytme. Det du gør er at du sætter dig i sadlen, læner din overkrop lidt tilbage, klemmer lidt ind med knæene, og prøver at følge med i rytmen ved at skubbe lidt i sadlen i takt med hestens trin. Det er sjældent at du får en god nedsidning din første ridetime, så giv ikke op, bare fordi at det ikke gik så godt din første gang. Har du meget svært ved det, er det en god idé at holde fast i sadlen med en eller begge hænder.

Galop

Din første gang du skal galopere kan godt være lidt nervepirrende, men bare rolig! Galop er ofte meget nemmere at sidde fast i end trav. Når du skal galopere, så prøv enten at finde et hul, eller gå bagved en der både har styr på det og som har samme hastighed som din hest. Når du skal sætte i galop, er det smartest at sætte i gang fra et hjørne. Så kan du være sikker på at den sætter i rigtig diagonal i galoppen. Når du så er ved det hjørne og vil sætte i gang, skal du tage det inderste ben (det ben ind mod midten) frem, det udvendige ben tilbage, og sparker så til hesten.

Det er vigtigt at du laver nedsidning. Husk også at være bestemt. Sætter hesten ikke i galop når du siger den skal, så råb “galop” eller “kom så”. Derefter prøver du igen. Giv ikke op bare fordi at den ikke sætter i galop første gang. Har du en pisk med, så brug den som en støtte. Start med at bruge benene og stemmen, og derefter pisken hvis den ikke reagerer. Når du har fået den i galop, skal du læne dig lidt tilbage og finde hestens rytme. Hvis du vil lære lidt ekstra så prøv at se om du kan lave nogle volter i galop. Husk dog at kigge op og se hvor du er på vej hen.

Høflighed

Når du rider skal du altid huske at tage hensyn til de andre. Det gælder selvfølgelig også til din første ridetime. Så hvis du fx. er bag en anden der er lidt for langsom, så løb ikke op foran den anden, men lav en volte og find et bedre sted at være. Vær heller ikke for tæt på den anden foran dig. Hvis du er det kan hesten foran blive irriteret og finde på at sparke. Det er hverken rart for dig, din hest, eller den anden rytter. Er en anden rytter for tæt på dig, så fortæl venligt at du ikke synes at det er så rart eller at en hest altså godt kan finde på at sparke. Husk også altid på at den hest du rider på ikke er ligesom en cykel, men er et levende væsen. Derfor er det også altid godt at huske at klappe og rose den hver gang den har gjort noget godt.

Nu kender du til de vigtigste ting, som du skal vide om redning. Du kan derfor roligt tage til din første ridetime.

 

Sponsoreret af Rationel – Rengøringsfirma København, Livet på Granhøjen – Granhøjen, Lekon – ISO 9001, Gardin Nyt – Markiser, JJAS – Pulverlakering