Kategoriarkiv: Uncategorized

Ridning for Nybegyndere

Overvejer du at starte til ridning? Så er der mange ting der er gode at vide inden du sætter dig op på en hesteryg. Her får du 5 nyttige tips om heste, opsadling og general ridning for Nybegyndere.

Et hestespark kan være farligt og i værste tilfælde dræbe dig. 

Derfor er det altid godt at fortælle hesten, at du går om bag den ved at klappe den på numsen. Du kan måske også snakke lidt til den imens, da grunden til at den ville sparke dig er at den ikke ved hvad der sker bag den, og det kan gøre den utryg. Hvis du står med den inde i en boks, kan det være en god ide at gå under hovedet på den. Der er nemlig ikke er så meget plads bag den. Det er også altid en god idé at have din hjelm på inde i boksen med den.

Det er vigtigt at du husker at strigle og rense hove på din hest.

Din hest har højst sandsynligt skidt og møg siddende under sine hove efter en dag på folden. Hvis du ikke får det fjernet kan det blive meget ubehageligt for din hest.  Du skal rense hovene med en hovrenser. Det er vigtigt at du ikke rammer hestens  hud som går ned som en trekant i hoven, da det kan gøre ondt på hesten. Det du gør er at rense hoven fra toppen til bunden, og bevæge den ned mod jorden og væk fra benet. Din hest har også godt af at blive striglet hver dag. Også selvom at du ikke lige kan se at den er beskidt. Den har nemlig højst sandsynligt et eller andet i sin pels. De  vigtigste steder at strigle den er der hvor sadlen skal/har siddet og under maven, især der hvor gjorden skal/har siddet. Det bedste er at strigle den over det hele, men husk dog altid at strigle med hårene. Du kan også se videoer om det på youtube.

Hvordan man sætter remmene på hesten er en af de ting man skal lære når man starter på at lære ridning for nybegyndere.

Sørg for at du sætter udstyret ordentligt på din hest

Hvis du ikke ved hvordan det hele skal sidde, kan du spørge en af pigerne på rideskolen, eller hvis du rider privat kan du altid undersøge det på Youtube først. Det vigtigste er at sadlen sidder lige forenden af manden, altså ikke midt på ryggen. Det skal være sådan at din gjord sidder lige bag ved hestens forben, som du kan se på billedet her: Hovedtøjet kan være lidt vanskeligt at sætte på, da du skal have biddet ind i munden på den. Men det kræver blot stædighed og træning. Det næste step er at spænde det. Som du kan se på billedet her er der både en rem ved kæben og lige bag ved bidet. Reglerne her er at du ved remen under kæben skal kunne have en knytnæve (voksen) mellem remmen og hesten. Ved den anden skal der være plads til to fingre (voksen). Mange hovedtøj har også en rem foran bidet, som skal holde det på plads, mens nogle andre kun har én rem på hele hovedtøjet

Det rigtige udstyr.

Det er ikke kun din hest der skal have udstyr på, det skal du også. Det er nemlig meget vigtigt at have en hjelm på, så du ikke slår hovedet hvis nu du skulle falde af. Ridestøvlerne er også gode at have, da de er lavet til at skulle sidde i stigbøjlerne. Hvis du vil føle dig mere sikker er det også en god idé at ride med en ridevest. Den vil sørge for at lander blødere hvis du falder, og forhindrer dig i at få rygproblemer eller bøjede ribben.

Lær mere om din hest. 

Hvis du lige er startet til ridning, kender du næppe alle hestene. Derfor er det en god idé at spørge din ridelærer, eller nogen i stalden hvordan hesten er. Fx. om den er doven, eller om den elsker fart, på den måde er du mere klar på hvordan og hvem det er du sætter dig op på. Uanset om du er trænet eller om du stadig lærer ridning for nybegyndere er det vigtigt at du lærer hesten at kende.

Det er også en god idé at snakke og nusse lidt med hesten imens du gør den klar. På den måde kan du også lærer den lidt at kende.

Sponsoret af Feriehytter fra Sommerland Sjælland, JJAS – Apparatmontage og Rørvig Centret – Feriehuse Vestsjælland

© ridning-heste.dk – Ridning for Nybegyndere